Metakognitiv terapi er en nyere psykologisk behandlingsmetode, som har vist sig at være utrolig effektiv til behandling af de fleste psykiske lidelser og psykologiske problemstillinger.

I metakognitiv terapi kigger vi i mindre grad på indholdet af tankerne, men derimod på, hvordan vi håndterer tankerne og hvilken effekt vores håndtering af dem har.

Terapiformen arbejder derfor med tankehåndtering, kontrol og strategier, som i terapien trænes i sessionerne samt hjemme.

Metoden er udviklet af Dr. Adrian Wells og baseres på forskning omkring det faktum, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede, men snarere den tid vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de negative tanker.